Komiteen Flygtninge Under Jorden opstod i 1986, da nogle danskere hjalp en iransk bekendt, der havde fået afslag på asyl. De hjalp ham med at få omstødt afgørelsen.

Det gav blod på tanden – der kunne være mange andre i samme situation, som det kunne være godt at hjælpe.

Komiteen opfordrede andre til at støtte arbejdet. Der blev blandt andet uddelt løbesedler ved en blokade mod et møde i Den Danske Forening. Pastor Søren Krarup meldte derefter Komiteen til politiet.

Sagen gik sin gang og endte med en klar frifindelse for alle anklager bortset fra, at Komiteen havde indsamlet penge offentligt uden at have en tilladelse.

Sådan en tilladelse har vi haft siden, ligesom vi i en årrække også har modtaget penge fra tipsmidlerne.

Vi mener, det er vigtigt i et demokratisk land, at have ret til at kunne forsvare og hjælpe folk, som de officielle myndigheder forsøger at fralægge sig ansvaret for.

Især Dansk Folkeparti forsøger med mellemrum ihærdigt at få vores arbejde forbudt.  Men trods deres gentagne forsøg på at få stoppet vores lovlige indsamling, er det heldigvis indtil videre ikke lykkedes.

Vores arbejde er et lille bidrag til at fastholde Danmark som et demokratisk retssamfund.

Se vores vedtægter her

Europas skjulte eksistenser
Hør udsendelsen
Interview med FUJ i P1 Morgen

Hør indslag

Al-Jazeera om dansk asylpolitik
Se nyhedsindslaget
Indeholder kort interview med FUJ

Se video

BBC i Sandholm
Se BBC Worlds indslag fra Sandholm
FUJ medvirker

Se video

Om LIBEs rapport
LIBE-komiteens besøg i Danmark
FUJ var med blandt arrangørerne

Læs mere