Danmark og konventionerne

Komiteen FUJ mener, at Danmarks udlændingepolitik direkte overtræder eller modarbejder intentionen i flere internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Vi er ikke alene om at have den opfattelse. D. 24. oktober 2008 afholdtes en konference på Christiansborg med titlen ”Konventioner uder pres” arrangeret af Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, FN-forbundet og Red Barnet. Både de danske og udenlandske indlæg gav udtryk for stærk bekymring over en stigende mangel på respekt for konventionerne fra dansk side, og der blev nævnt mange eksempler.

Danmarks udlændingepolitik kritiseres i en lang række rapporter, bl.a. fra Amnesty International, Det Europæiske Flygtningeråd (ECRE), Europarådets Komité mod Racisme og Diskrimination (ECRI), FNs Flygtninge-højkommissariat (UNHCR), FNs Komité mod Racediskrimination (CERD) og EU-parlamentets udvalg for borgernes rettigheder, LIBE.

Danmark følger ikke nødvendigvis UNHCRs løbende anbefalinger, fx har man tvangshjemsendt et antal irakere til Bagdad og arbejder ihærdigt på at flere skal følge efter – på trods af UNHCRs kraftige advarsler imod det.

I 2008 har Danmark nu 4 gange forsøgt at tvangshjemsende tamiler til Sri Lanka, og hver gang er det blevet stoppet af en ”Rule 39”, en slags nødbremse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Alle konventionerne kan findes på www.menneskeret.dk/internationalt.

FNs Flygtningekonvention (1951 og 1967):

Definitionen på en flygtning omfatter ifølge UNHCRs tolkning også mennesker, der tilhører en gruppe, som er forfulgt. Men Damark kræver, at man skal være individuelt forfulgt – dette har fx ført til afvisning af mange romaer fra Kosova og folk fra minoritetsklaner i Somalia.

Artikel 34 siger, at man såvidt muligt skal lette flygtninges optagelse i samfundet og naturalisation (statsborgerskab). Kravene til dansk statsborgerskab er blevet så skrappe, at 9 ud af 10 kvoteflygtninge aldrig vil kunne opfylde dem.

UNHCRs Eksekutivkomité har fastsat en række standarder for asylbehandling. Der står bl.a. at ansøgeren har ret til kvalificeret tolkebistand, fornøden advokathjælp og ikke må fængsles unødigt – det overholdes ikke.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK):

• Artikel 8 om familiens enhed respekteres ikke, når man udsender et familiemedlem til et land, hvor resten af familien kun rent principielt kan tage ophold, ligeså når man nægter børn over 15 år familiesammenføring
  
  
• Artikel 14 om diskrimination overtrædes på en række områder overfor flygtninge og indvandrere: starthjælp, 450-timersregel, udvisningsdomme, krav til ægtefællesammenføring (24-årsregel, tilkytningskrav, bankgaranti).
  
  
• Desuden krænker forholdene omkring Tålt Ophold en lang række artikler: retten til retfærdig rettergang, retten til frihed og arbejde, retten til privatliv og familieliv, samt det folkeretlige princip om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

FNs Konvention om borgerlige og politiske rettigheder:

• Artikel 26 om at alle er lige for loven overtrædes i forhold til asylansøgere og flygtninge ved starthjælp, udvisningsdomme, krav til ægtefællesammenføring (24-årsregel, tilkytningskrav, bankgaranti), asylansøgeres manglende ret til at indgå ægteskab, Tålt Ophold, Flygtningenævnet er ikke en domstol og dets agørelser kan ikke ankes, statsborgerskab er i praksis på forhånd udelukket for visse personer

FNs Torturkonvention:

• Artikel 3 indeholder et direkte forbud mod ”refoulement” eller udlevering til en stat, hvor personen risikerer tortur. Dette er konkret overtrådt i enkelte sager, hvoraf Ashkan-sagen er mest kendt, men forekommer også sandsynligt i et stort antal andre sager.

• Artikel 3 siger, at barnets tarv altid skal være sikres, og artikel 6 forpligter staten til at sikre barnets overlevelse og udvikling. Det tages der slet ikke stilling til i de mange asylsager, som omhandler en familie med børn. Selv børn, der er født i Danmark eller har levet her det meste af deres liv opnår ingen former for rettigheder eller beskyttelse i landet, men udsendes til lande, hvor de dårligt nok forstår sproget, og hvor der hersker krigslignende tilstande og hvor børn risikerer at dø af sult.
  
  
• Artikel 1 siger, at man er barn indtil man fylder 18 år, og artikel 10 omtaler retten til at blive genforenet med sine forældre. Men man kan kun blive familiesammenført med sine forældre hvis man er under 15 år i Danmark.
  
  
• Artikel 22 siger, at man skal udvise særlige hensyn til flygtningebørn. Ikke desto mindre dokumenterer lægelige rapporter, at et stort antal børn i asylcentrene er blevet psykisk syge af de lange ventetider. Det er heller ikke muligt at søge om asyl eller humanitær opholdstilladelse i barnets navn, hvis forældrene er med, og de psykiske og fysiske diagnoser, som nævnes, er ikke relevante for børn.
  
  
• Artikel 2 forbyder diskrimination mellem børn, artikel 28 omtaler retten til undervisning. Asylsøgerbørn undervises ofte i mange år i modtageklasser på lavt niveau og kan ikke gå op til folkeskolens afgangsprøve. De har således ikke samme adgang til undervisning som danske børn.

FNs konvention om statsløse (1954 og 1961):

Intentionen i disse aftaler er i videst muligt omfang at begrænse statsløshed i verden. På to områder arbejder Danmark ikke for dette: kravene til dansk statsborgerskab er de højeste i Europa, og for visse personer er det i praksis umuligt at opfylde kravene nogensinde. Statsløse afviste asylansøgere tvangsudsendes til lande, hvor man på forhånd er klar over, at de kommer til at leve som illegale og ikke vil kunne opnå statsborgerskab.

FNs Kvindekonvention:

Alle artiklerne handler om, at man skal modarbejde enhver form for diskrimination mod kvinder. De danske krav til statsborgerskab, ægtefællesammenføring, starthjælp og 450-timersregel diskriminerer kvinder, idet kvinder fra fattigere lande har kortere skolegang og uddannelse, og dermed adgang til arbejdsmarkedet, samt ringere mulighed for at tilegne sig danskkundskaber, end mænd.